Troldeskov's Magnifique Mastermind (Magnifique)


Født d. 10.11 2007 Død 19.01 2009


Fikke var et kælenavn som han fik fordi det var hurtigere, når man skulle have opmærksomheden meget hurtigt og han var en kvik lille fyr med et sprudlende temperament!


Magnifique eller Fikke var en af mine store ønskedrømme, jeg fik kombineret mine to arbejdslinjer, den ene som var lidt rigeligt hyper og den anden, som var super koncentreret og hvilede perfekt i sig selv. Så er det jo at alle de gamle opdrættere straks sagde at man skal ikke forvente at få det bedste fra begge hunde og det gjorde jeg heller ikke, meeeeen det lykkedes i den grad med Fikke, så man kunne blive helt skræmt, desværre ville skæbnen så han at skulle herfra pga. en uheldig oplevelse. Fikke var nem fra dag 1, vi hentede ham, han gik bare frisk til det hele og tog alt med ophøjet ro. Vi havde dog lige et par problemer, da han kunne komme igennem vores grønne havehegn måtte han luftes i snor de første 3 måneder til han var nået en rimelig størrelse. Nu kom så problemet, nu ville han ikke tisse uden snor, ikke engang på tissekommandoen(alle mine hunde har en tisse og en skitte kommando;0) Da vi første gang skulle i byen, var Inga og hendes ekskæreste Palle ikke sene til at sige, de godt kunne passe Fikke. Men jeg havde jo ikke lavet en manual om Fikke, (Inga og jeg har kendt hinanden i mange år) så jeg tænkte, det klarer hun nemt. Men ak det er ikke altid lige så let som man tror, Fikke spiste morgenmad, men ville intet gøre, hmmm han spiste middagsmad, men ville intet gøre, sidst på eftermiddagen kom Palle i tanke om, at der vist var noget med en kommando. En meget lettet Fikke fik både tisset og besørget og sendte Inga et let bebrejdende blik, som om han ville sige, det kunne du godt have sagt lidt før, ha ha. Så har din hund fået sjove vaner, så HUSK at give en brugsvejledning med, når den skal passes! Som ca. tre måneder gammel var han med i Margrethehallerne i Fredericia, vi havde han lille bæretaske med som jeg tog ham op i, når han blev for træt til at gå. Han hilste fornøjet på store og små, dog under mit opsyn, da jeg ved at ikke alle er lige søde ved sådan en lille bandit, men da dagen var omme havde vi en meget træt hund, som sov flere timer;0) På en af vores mange gåture ville skæbnen at der kom en stor Bernerlignende hund hoppende ud bag en hæk, den ville lave et legebuk(hoppe ned i forbenene) , men skæbnen ville desværre det anderledes for den landede med et forben oven på Fikkes bagkrop, han var næsten fire måneder. Dyrlægerne mente i første omgang ikke, at han var kommet noget alvorligt til bare lidt overstrækning af ledbånd, men 10 måneder senere, så vi sandheden. En hund der ikke kunne rejse sig for at tage sit kødben, han rejste sin forkrop og trak sig derover, da aftalte vi at næste dag var det slut. Selv om det gør ondt at skrive alt dette, så har jeg rigtig mange gode og dejlige minder fra Fikkes alt for korte liv. Men han har også lært mig, at bruge de snore som jeg hader mest i verden Flexliner, havde Fikke haft en Flexline på havde han haft en mulighed for at komme væk, han havde kun sin korte snor og derfor ingen mulighed.


Jeg lærer også hver gang, jeg får en ny hund, det gør jeg stadigvæk for jeg lytter til, hvad hunden forsøger at fortælle mig, med øjne, ansigtsmimik og kropssprog. Det er spændende historier;0)))