Født d. 29.07 2005 Død 29.07 2013

Kælenavn: Cirkeline, Jakke eller Jacksen var et navn som han fik under vejs i sin "lange" karriere, det var nemt at mærke, at du var Happys barnebarn!

Lige fra Iackie kom ind af døren var han en ganske anderledes hund, han var vores første blue merle, så vi havde derfor ikke noget sammenligningsgrundlag. Men vi fandt senere ud af at det var ikke kun derfor at han var helt anderledes, da, vi hentede Iackie(som er opkaldt efter racerkørerne Jackie Ickx og Jackie Steward;0)Men da Iackie kom fra et i-kuld blev det stavet med I i stedet for J. Han vejede 1600 g. (endnu en kat i sækken ;0)) bortset fra at Iackie også voksede sig op og blev en smuk svane, han fik en pæn udstillingskarriere, noget jeg ikke gør alverden i!! Han hvilede fra start af sådan i sig selv, at selv om vi tog ham med på de mest urofyldte steder og løftede ham op over hovedet i udstrakte arme lå han fuldstændigt afslappet. Dette gjorde vi bla. i Odense Congres center til en DKK udstilling, hvor Iackie på det tidspunkt var 8 måneder. Der var nemlig en person tilstede, som generede Sheltiens temperament kraftigt, vedkommende blev overbevist om at ikke alle Sheltier er nervøse hunde og lidt måske også skyldes at man glemmer at socialisere dem nok, de første 12 måneder især. Det hjælper ikke at opdrætterne lægger et stort stykke arbejde, hvis hvalpekøberne ikke fortsætter!!! Noget vi bla. også har oplevet meget dengang vi havde Schæfere, og så fik dyrene ry for at være kuleskøre og måske nervøst aggressive, hvilket er ærgerligt! Nå tilbage til min dejlige dreng, nogen troede ikke, han var en lydighedshund for, når de så ham på hjemmebane, lignede han en gammel sofahund. Meeeen de blev snydt, når man spurgte om han ville arbejde, pliiing så stod han der før man kunne tælle til tre. Han kunne modsat normale Sheltier arbejde 8 timer uden problemer og når jeg sagde, at nu var det altså slut for i dag, blev jeg nød til at tage snor på for han ville ikke med ind, han håbede til det sidste, at jeg ombestemte mig;0)) Jeg har altid valgt arbejdsdyrene, men gerne dem som samtidigt kan finde roen og balancen, så vi har et hjem i harmoni. Han var den helt naturlige leder da Harley faldt væk og havde ingen problemer med at styre flokken. Han har nydt de lange gåture, Karsten har lavet med drengene næsten hver aften på ca. 9 km. Selv de dage, hvor de gik 18-22 km. logrede halen hele vejen og han så lykkelig ud. Han havde en meget kort agilitykarriere, da han gik på hvalpehold som 8 måneder med vores dengang teenagedatter, aftalen lød med instruktøren: at han skulle lære kommandoerne og ikke springe og balancebommen skulle være helt nede ved jorden. Men en dag jeg kommer derud ser jeg min hund i fuld fart over en høj balancebom og da han får øje på mig, jaaaa UPS så falder hunden ned med et smæld i ryggen og haltende på et forben, der var hoppet ud af led, dette skete to gange og han er aldrig kommet til agility siden, desværre! Han havde problemer med ryggen resten af livet, hvor han gang på gang fik hold i ryggen, så start ikke for tidligt!! Når han skulle passes hos venner, fordi vi skulle et eller andet(Tusind tak fordi i altid er så hjælpsomme alle sammen!;0) fandt de hurtigt ud af, at Iackie var Happys barnebarn, han var mors dreng og han savnede hende det sekund, hun var ude af døren. Der var to mulige løsninger, en laaang gåtur eller at man trænede ham og han var fuldstændig lige glad med, om man brugte de rigtige kommandoer, når man var en "fremmed person". Men hvis mor en dag kom til at forveksle Harleys håndtegn og kommandoer, som ikke var identiske(han ville ikke acceptere dem fra start;0)) tjaaaah, så peb han højlydt og cirklede rundt om sig selv, hvilket han gjorde konsekvent, når de skulle have deres D.G. (dygtig guffer for at have spist op, mest på grund af Harleys manglende ædelyst) Derfor blev han kaldt Cirkeline;0))) Han blev så dygtig til at cirkle, når der var guffer eller mad i farvandet at han kunne bakke rundt i mange cirkler, men kunne også bakke lige, når man bar stod med en madskål eller guf. Iackie kunne nyse på kommando, når man sagde Atjuh, så nøs han. Han startede også en meget sjov adfærd, da han var omkring 6 mdr. Han stod og blev nusset og nød det tilsyneladende så meget, at han mente, at han måtte sige noget, han kom med en meget ensartet lang monoton tone med åben mund. Så tog jeg forsigtig  på siden af snuden og " klaprede" med munden, så han sagde, au au au, senere blev det bare sådan at vi skulle bare spørge, hvad siger mors baby: au au au. Han så mægtig stolt ud, for selvfølgelig fik han masser af ros og et par guffer! Jeg har det desværre ikke på video og det er jeg meget ked af i dag, men ingen kan jo vide, hvad morgendagen bringer og kræft er vi desværre ikke herre over endnu.

Iackie elskede lydighed og Rally, han prøvede aldrig får, men viste stor interesse for dem. Han nåede at blive Dansk Lydighedschampion i DKK samt Rallybegyndermester og  Rallymester i Øvet i DCH. Han kunne være nået rigtig langt, hvis han ikke havde fået bugspytkirtelkræft og var blevet aflivet på hans otte års fødselsdag. Han er rigtig savnet og vi ville super gerne have en med samme temperament og sind!!!

Iackie blev far til et kuld 3 hvalpe i alt med Jinca, de arvede lidt af begge forældre, meeen mest af Iackies rolige hvilen i sig selv, han var svær at vælte og gøre usikker og nervøs. Selv om han ikke så hvalpene som små, så havde hans gener alligevel stor indflydelse, en god ting at vide, når man gerne vil have en rolig og afbalanceret hund!!!