Født d. 27.03 1998 Død 11.02 2010

Kælenavne: Harley Dyt, Hyper Harley Nuller og Nullermanden, fordi han var her og der og alle vegne som nullermænd, en hyper aktiv hund "uden" noget mellem ørerne forklaring følger;0)

Kært barn har mange navne og det havde Harley, mere en nogen anden hund vi har haft og han adlød trofast alle sammen;0)) Harley var et lille hyperaktivt myr på 1400 g som 8 uger og alle sagde at vi havde købt katten i sækken, men jeg kunne se at han ville blive til noget!!! Selv om det tog laaang tid, han var atten måneder om at nå højden og lignede en hvalp (på billedet over er han faktisk to år;0) Han var feminin af udtryk og spidssnudet (en flot tæve), men som fire år gammel, da lignede han bare en kanon flot hanhund. Men det skal så også dertil siges, at de første tre et halvt år, gad han ikke spise mere end ca. 20-30 g. mad om dagen. Som dyrlægen sagde, med den energi han udviser, får han jo rigeligt ellers ville han bare ligge stille i et hjørne af sofaen. Men da han begyndte at spise mere udviklede han endelig krop  og fylde samt en enorm pels. Den allerførste udstilling vi var på i babyklasse, skrev dommeren at han ikke havde noget mellem ørerne fordi hun ikke kunne få en finger imellem ørerne, noget som jeg satte stor pris på og stadigvæk gør;0))) Så heller den kritik, den kan man jo senere bruge, når hunden har en dårlig dag til lydighedsprøverne. Men dem havde Harley nu ikke mange af, først sent i livet blev han lidt bange for mig, fordi jeg et par gange faldt over ham pga. af hofterne hoppede ud. Så når det begyndte at knase, som det plejer at gøre ret kort tid før de hopper ud, tjaaah så valgte han at gå to-tre meter væk fra mig og gå lydighed for han skulle ikke være fladtrykt!!! (Klog hund) Han skulle have haft en Oscar eller en Bodil for sit fantastiske skuespil, for trådte man en smule på ham(uden at træde hårdt;0), så haltede han på tre ben indtil alle på lydighedsholdet, eller alle der var i nærheden havde sagt, neeej, hvor er mor dog grim ved dig! Så haltede han mirakuløst ikke mere, men så sejrsstolt ud;0) Harley var en frygtelig hanhund med stort H, han var fire måneder, da han lettede ben op af vores reolsystem inde i stuen. Han testede Happys grænser ekstremt i den alder for han bed ham i klokkerne, Happy vendte sig om og knurrede irettesættende og Harley veg lidt. Men to sekunder efter gjorde han det igen, da måtte han ned på siden med en kraftig knurren og flotte bisser fra Happy. Han lå tre-fem sekunder, så gjorde han det minsandten igen, da troede at jeg havde mistet min lille tissemyre, for der var fråde om munden på Happy og alle tænderne var blottede og han sagde rædselsfuldt. (men jeg blandede mig ikke, holdt mig delvis for øjnene;0) Harley skreg af angst, mens Happy stod over ham med hovedet ved hans strube, de stod der(føltes det som i 5 min.) men det har nok kun varet et min. Harley blev liggende længe efter Happy var gået og da han endelig rejste sig og slikkede Happy i mundvigen, fandt Happy straks et stykke legetøj og de legede og alt var glemt, de fik aldrig mere i deres liv nogen kontroverser!!! 

Han elskede at løbe agility, at hyrde får samt lydigheden, han var Dansk Lydighedschampion, men nåede desværre aldrig eliten pga. mine uheld.