Om os

Vi hedder Karsten og Diana, vi har lærte hinanden at kende d. 19 november 1982 og valgte at flytte sammen tre dage efter jeg blev seksten år. Vi har to døtre, Katja og Käthe, som er flyttet hjemmefra. Vi startede med vores første Schæfertæve Unique i 1983, en dejlig tæve, som desværre blev lam i bagkroppen efter tre ret uønskede kuld hvalpe med vores Schæferhan Barco. Hun var desværre kvartårlig og det var et kæmpe problem! Da hun havde fået et kæmpe kuld hvalpe og en abortende sprøjte, mens hun passede dem, kunne hun ikke klare endnu et kæmpe kuld på 12 stk. hvalpe. Underlivet sank, hun blev lam og blev aflivet og det kunne Barco ikke klare psykisk, han blev desværre aggressiv over for alle andre end familie medlemmerne og blev derfor aflivet. Vi købte en hvalp fra en ny kennel, da de andre var holdt op i mellemtiden, men den fik desværre problemer, så vi fik den aflivet som ca. 6-7 mdr. og vi fik en erstatningshvalp, som desværre havde samme problem, den næste erstatningshvalp havde en kraftig HD, som gav smerter, alle tre blev aflivet som 6-7 mdr. gamle og så valgte vi at skifte hunderace og har aldrig fortrudt. Det skal lige siges, at da vi hentede den sidste Schæferhvalp var børnene på ferie og vidste ingenting. Da de kommer hjem opdager Käthe(4,5 år) hurtigt hundekurven går stille hen og kigger ned og siger: ÅH nej en Schæfer, den skal jo bare aflives! Det var et chok at høre så barske ord fra en lille pige, men vi blev enige om at, hvis det blev resultatet, så skiftede vi hunderace. Men fra børn og fulde folk skal man høre sandheden siges der og desværre fik hun ret.


Den første Sheltie Happy købte vi i 1994, vi ønskede os en tricolour tæve, som lignede moderen, men havnede med en fantastisk zobel/hvid han. Det blev starten til vores store fantastiske Sheltie eventyr.

Vi bor i et dejligt dobbelthus i Faaborg, hvor vi har boet siden d. 24 november 1990.  Det har en ret stor have og ligger i et pragfuldt kvarter, der er masser af plads til hundene at tumle sig på!


Vi fik vores kennelmærke og opdrætternavn, har taget opdrætter og hundeholderuddannelsen i 2016. Jeg er uddannet lydighedsinstruktør og mentalbeskriver.

Vi avler Sheltier af den engelske linie og type.


© Copyright. All Rights Reserved.